Foto: Ole Thye Gram

Om os

Foto: Ole Thye Gram

Ådalsgruppen Vegger

Ådalsgruppen Vegger er en spejdergruppe under KFUM-spejderne. Vi har spejderlokale i Vegger Idræts- og Kulturhus, og vores spejdere kommer fra hele i ådalen omkring Halkær Å og Sønderup Å.

Vores spejderliv handler om gode oplevelser og meningsfulde fællesskaber i naturen. Vi sejler i kano, laver mad over bål, klatrer, tager på lejr og sover i telt, samt mange andre sjove spejderaktiviteter.

Vi er for tiden 35 aktive spejdere i alderen 6-60+ år – og vi har plads til flere.

Hvad laver man til spejder?

Vi fokuserer først og fremmest på at komme ud i naturen sammen og uddanne børn og unge til selvstændige voksne.

I vores spejderarbejde lægger vi stor vægt på de traditionelle spejderaktiviteter og de grundlæggende værdier for spejderbevægelsen:

  • Friluftsliv
  • Kammeratskab
  • Samarbejde
  • Hjælpsomhed

Igennem disse værdier lærer børnene at tage ansvar, passe på naturen og at nyde godt af fællesskabets glæder. 

Spejderarbejdets styrke er den mangfoldighed af emner som det rummer, i modsætning til f.eks. idræt, hvor al tiden bruges til én sportsgren. Som spejder opnår man mange komnpetencer som f.eks. førstehjælp, orientering, pionering, planlægning og lejrliv.

I spejderarbejdet, er indbygget holdninger som ærlighed, hjælpsomhed og hensyntagen.
Vi håber at disse holdninger igennem spejderarbejde bliver en del af spejderens bevidsthed, og dermed bliver de værdier som livet bygges på. 

– også når vi ikke er i uniform.

Læs mere om vores aktuelle program under de enkelte enheder i menuen – eller klik på knappen herunder for at se mere om KFUM-spejderne i Danmark.

Foto: Pernille Bille Tvedt
Foto: Pernille Bille Tvedt

Hvad koster det at gå til spejder?

Det er den enkelte spejdergruppe, der fastsætter kontingentet. Alle i grupperne arbejder frivilligt og kontingentet går derfor til materialer, ture og lignende, der sikrer, at gruppen kan tilbyde gode oplevelser til børn og unge. 

I Ådalsgruppen Vegger er kontingentet pt. 350 kr. pr. halvår. Hertil kommer mindre deltagerbetaling til ture og lejre. Læs mere

Kontakt Vegger Gruppe

Tag fat i os, hvis du har brug for at vide mere om Vegger Gruppe.

Menu